Hjælp – Privatkonto
  • Hjem
  • Betalinger og overførsler
  • Tvister og begrænsninger
  • Min konto
  • Min E-pung
  • Login og sikkerhed
  • Forhandlerværktøjer

Hvorfor kan jeg ikke knytte mit betalingskort til min PayPal-konto?

Hvis du modtager en fejlmeddelelse, når du forsøger at knytte dit kort til din PayPal-konto, kan du her se nogle mulige årsager og løsninger:

Forskellige faktureringsadresser

Den faktureringsadresse, du har angivet, da du knyttede et kort til din PayPal-konto, er en anden end den på dit kontoudtog. Som en sikkerhedsforanstaltning skal du indtaste din faktureringsadresse nøjagtigt, som den vises på dit kontoudtog.

Hvad så nu? Tjek dit kontoudtog for at sikre, at begge adresser stemmer overens. Hvis du er sikker på, at du har indtastet oplysningerne korrekt, skal du kontakte kortudstederen. Nogle gange kan det tage lidt længere tid, før oplysningerne opdateres efter en nylig flytning.

Autorisationsopkrævningen blev afvist

Når du tilknytter et nyt kort til din PayPal-konto, sender vi en autorisationsopkrævning på 1 USD (eller et tilsvarende beløb i en anden valuta) til din kortudsteder for at sikre, at kortet er aktivt. Din kortudsteder har afvist denne opkrævning.

Sådan skal du forholde dig: Kontakt din kortudsteder for at finde ud af, hvorfor autorisationsopkrævningen fra PayPal blev afvist. Når de har løst problemet, kan du prøve at tilknytte dit kort igen.

Du kan ikke have flere kort knyttet til din konto

Du har tilføjet det maksimale antal tilladte kort for en enkelt PayPal-konto.

Hvad gør jeg: Fjern mindst ét betalingskort fra din konto. 

Du kan knytte fire kort til din ubekræftede PayPal konto. Når  din konto er bekræftet, kan du tilføje op til 24 kort.

Kortet er tilknyttet en anden PayPal-konto

Et kort kan kun knyttes til én PayPal-konto ad gangen.

Sådan gør du: Du kan føje dit kort til en anden PayPal-konto, når du har fjernet det fra den konto, det er tilknyttet på nuværende tidspunkt. Hvis dit kort er knyttet til en ældre PayPal-konto, som du ikke længere bruger, kan du overveje at lukke din nyere konto og bruge den ældre.

Hvis du tror, at dit kort er blevet stjålet og knyttet til en anden PayPal-konto uden din viden, skal du straks kontakte os og din bank .

Forkerte kontrolcifre

Du har knyttet dit kort til din PayPal-konto, men har angivet kontrolcifrene forkert tre gange.

Hvad så nu? Kontakt os. Vi kan hjælpe dig at få dit kort tilknyttet. Vi vil måske bede dig om nogle flere oplysninger.

Flere måder, vi kan hjælpe dig på