Guide om identitetstyveri del 2


5 metoder til bekæmpelse af identitetstyve.

  1. Beskyt dine oplysninger, på nettet og i den virkelige verden.

    Når nyhederne får det til at se ud, som om identitetstyveri hovedsageligt foregår på nettet, bør du vide, at der også er farer ude den virkelige verden.

    • Affald ender ikke altid på skraldepladsen. En nylig undersøgelse fra Javelin Strategy & Research påviser, at der er større fare for, at identitetstyve roder rundt efter vigtige papirer i dit affald eller bryder din postkasse op, end at det sker på nettet.
    • Stjålne tegnebøger kan blive til stjålne identiteter. Den Føderale Handelskommisions rapport om identitetstyveri anslår, at 14 % af identitetstyverier sker som følge af stjålne tegnebøger, checkhæfter og betalingskort.
    • Forholdsregler i den virkelige verden. Beskyt dig selv ved evt. at makulere papirer med personlige oplysninger, f.eks. bankudtog, låse din postkasse og tømme din tegnebog for alt, du ikke har brug for at have med dig.
  2. Svar ikke på e-mail eller telefonopkald, der beder om dine kontooplysninger.
    • Phishing-e-mail. Phishing (falske) e-mail er lavet, så de ser ud, som om de kommer fra rigtige virksomheder, men i virkeligheden er de fra identitetstyve. Disse e-mail advarer dig om kontoproblemer eller andre vigtige emner for at lokke dig til at gå ind på et falsk websted eller ringe til en falsk kundeservice.
    • Falske websteder. Et falsk websted efterligner et websted fra en velkendt virksomhed. Du vil blive bedt om at indtaste dit brugernavn og din adgangskode eller andre kontooplysninger. Når du har gjort dette, har du givet dine oplysninger til nogle, der muligvis vil misbruge dem.
    • Ægte e-mail fra PayPal. Vi vil aldrig bede om dit brugernavn eller din adgangskode eller betalingsoplysninger i en e-mail. Du bør kun give oplysninger om din konto, når du er logget på https://www.paypal.com direkte fra din browser.
    • Telefonopkald. Pas på uopfordrede telefonopkald, der påstår at være fra kundeservicecentre, og som beder dig om at udlevere følsomme personlige oplysninger. Du bør lægge på og ringe til nummeret på virksomhedens websted.
  3. Betal på en sikker måde.

    Folk er blevet mere bevidste omkring deres cpr-numre, men ofte tøver de ikke med at udlevere andre former for følsomme oplysninger under transaktioner.

    • Checks. Når du betaler med en check, giver du et stykke papir med din banks navn, kontonummer, adresse og underskrift til en fremmed. Brancheanalyser viser, at bedrageri med checks er et omfattende problem.
    • Onlinebetalingssystemer. Når man bruger onlinebetalingssystemer såsom PayPal, får du en sikker måde at gennemføre en transaktion på. Med PayPal kan du betale, uden at forhandleren nogensinde ser dine betalingskortoplysninger eller bankkontonummer. Dette begrænser mængden af oplysninger, som du deler i en pengetransaktion.
  4. Beskyt din computer.
    • Softwarebeskyttelse. Nøglen til sikring af din egen computer er at bruge beskyttelsessoftware og holde den opdateret. Sørg for, at du installerer alle sikkerhedsopdateringer fra udvikleren af dit operativsystem. Kør antivirussoftware for at kontrollere indgående e-mail, og opdater jævnligt virusdefinitionerne. Konfigurer en firewall for at forhindre indtrængende i at komme ind på dit netværk eller din computer.
    • Beskyttelse af din adgangskode. Vælg altid stærke adgangskoder til at beskytte dine konti. Bland små og store bogstaver Brug symboltegn Lav forskellige adgangskoder til alle dine konti.

      For at få flere oplysninger kan du læse PayPals Hold dine adgangskoder sikre.

  5. Vær opmærksom.
    • Handl hurtigt. Jo længere tid, et sikkerhedsbrud ikke opdages, jo dyrere bliver det. Ifølge den amerikanske Føderale Handelskommision er risikoen for at lide et betydeligt økonomisk tab som følge af identitetstyveri væsentligt lavere, hvis du opdager det inden for seks måneder. Efter seks måneder er der større risiko for at tabe penge eller tilbringe tid med at udrede en virkelig svær situation.
    • Hold jævnligt øje med dine konti. Log på din PayPal-konto og kontroller også dine betalingskortaktiviteter og saldi for at se efter mistænkelig aktivitet.

Del 3: Tjekliste for identitetstyveri

Ekstra ressourcer for alle.

Få mere at vide Online Vigtige Sikkerheds Påmindelser,gå til

  • Tip til Alle. Se, hvordan du kan forblive sikker, når du er online.
  • Sikkerhedsværktøjer. Sikkerhedsforanstaltninger til at sikre, at du er beskyttet.
  • Nyttige links. Partnerskab med eksterne bureauer, der tager sig af din sikkerhed.