Tip til at handle på internettet


Følg vores enkle råd til at sikre din handelsoplevelse på internettet er sikker og fornuftig.

Grundlæggende tip

Når du surfer rundt i de virtuelle butiksvinduer, skal du sørge for at bruge:

  • En sikker adgangskode. Når du opretter en konto i en onlinebutik, skal du ikke bruge dagligdagsord, familienavne eller fødselsdage. Brug i stedet en kombination af store og små bogstaver, tal og symboler. Sørg også for at adgangskoderne er forskellige fra konto til konto.
  • En sikker betalingsproces. Sørg for at webbutikken bruger Secure Sockets Layer (SSL), som krypterer følsomme oplysninger. Find ikonet med den låste hængelås nederst i din browsers vindue for at se, om du er sikret.

Sælgeromdømme

Man kommer langt med lidt research. Brug tid på at få mere at vide om forhandleren eller sælgeren.

  • Få mere at vide om forhandlere. Se, om andre brugere har givet bedømmelser. Mange e-handelssider, inklusive eBay, har feedback -systemer der indeholder kommentarer og bedømmelser fra andre købere.
  • Stil spørgsmål. Få svar om en vare fra sælgeren, inden du køber eller afgiver tilbud. God kommunikation er med til at gøre transaktionen problemfri.
  • Find gældende refusions- eller returregler. Hvis vilkårene ikke er til at finde, spørg sælger om der er en tidsbegrænset returret, og om der gives fuld tilbagebetaling eller tilgodebevis.
  • PayPal-verificerede sælgere. Tjek medlemsstatus og se, om det er et verificeret medlem, der har været aktiv i mindst 60 dage. Få mere at vide med vores Ofte stillede spørgsmål om verifikation.

Varespecifikation

Når du overvejer at købe et bestemt produkt, bør du opmærksom på disse advarsler.

  • Varer med høj efterspørgsel/værdi. Produkter, der er svære at opdrive eller er dyre - såsom computere, smykker og elektronik - kræver ekstra forsigtighed. Kontroller varen og dobbelttjek igen, inden du køber. Dette er særlig vigtigt ved højtider.
  • Bekræft ægtheden. For samleobjekter såsom sportsminder, skal du få bekræftet, at varen er ægte.

Almindelige advarselstegn

Indikatorer, du med det samme skal være på vagt over for.

  • Forsinket levering. Vær opmærksom på den forventede leveringsdato.
  • Uopfordrede tilbud. Modtager du et e-mailtilbud fra en sælger med et produkt, der ligner det du forespurgte om, kan der muligvis være tale om svindel.
  • For godt til at være sandt. Hvis det lyder for godt til at være sandt, er det det sikkert også. Dette omfatter sælgere der tilbyder lave priser og store kvantiteter af varer, der ellers er umulige at finde.

Få mere at vide.

  • For at få mere at vide om, hvordan vi beskytter købere, kan du gå til Køb sikkert.
  • Du kan få flere oplysninger om vores effektive tip, værktøjer og teknologi til bekæmpelse af bedrageri på Sikkerhedscenter.