Løsning af tvister, krav og chargebacks.

Nogle gange kan der opstå problemer med en bestilling. Vi er her for at hjælpe dig, hvis det sker.

Potentielle situationer.

Tvister og krav

Hvis en kunde har betalt for en vare, men ikke har modtaget den eller har modtaget en vare, der afviger væsentligt fra beskrivelsen, kan kunden oprette en tvist i Løsningscentret. Hvis tvisten ikke kan løses, kan begge parter eskalere den til et krav inden for 20 dage. På dette tidspunkt involveres PayPal direkte og træffer en beslutning ved hjælp af de oplysninger, der er indsendt.

Chargebacks

Kunden kan bede sin kortudsteder om at tilbageføre pengene for et køb. Det kaldes chargeback. Her beder kunden sin bank om en tilbagebetaling og involverer ikke sælgeren.

Løsning af tvister.

I de fleste tilfælde er den nemmeste måde at løse en tvist på for kunder og sælgere at kontakte hinanden og sammen arbejde på at finde ud af, hvad der er sket, og nå frem til en løsning i fællesskab. I videoen kan du se, hvordan du løser en tvist.

Tips til god kommunikation med kunderne:

Begynd samtalen med et åbent sind, og lyt tålmodigt til kunden. Mange problemer skyldes fejlkommunikation og simple menneskelige fejl.

Sådan løser vi tvister.

Når kunder og sælgere ikke kan nå til enighed, kan vi hjælpe dem med at finde frem til en løsning. Når en kunde opretter en tvist, tilbageholder vi pengene for betalingen, indtil tvisten er løst. Hvis kunden og sælgeren ikke kan nå til enighed, kan tvisten eskaleres til et krav. Her træder vi til for afgøre udfaldet af sagen. Sådan fungerer det:

1Meddelelse om tvist

Vi giver dig besked via e-mail, hvis en kunde opretter en tvist. Vi tilbageholder derefter hele købsbeløbet midlertidigt.

2Dit svar

Gennemgå tvisten, og giv din forklaring af, hvad der er sket. Svar hurtigt tilbage, og kom også med forslag til, hvordan tvisten kan løses.

3Løsningen på det

Når en tvist er blevet oprettet, har du og kunden 20 dage til at nå frem til en løsning. I de fleste tilfælde er der ikke behov for andet. Kunden lukker tvisten, når I har fundet en løsning.

Når en tvist eskaleres til et krav.

Uanset om du er sælger eller kunde, vil vi i tilfælde af et krav undersøge sagen og komme med en afgørelse. Kunderne har 20 dage fra oprettelsen af en tvist til at eskalere tvisten til et krav. Hvis en kunde opretter et krav mod dig, beder vi dig muligvis om at sende os nogle af følgende oplysninger:

  • Kvittering fra tredjepartsfragtfirma, sporingsnummer eller underskriftsbevis for at bevise, at en vare er leveret.
  • Bevis for, at du har sendt en erstatningsvare eller tilbagebetalt pengene, hvis kunden har modtaget varen, men der var et problem med den.
  • En underskrevet kontrakt eller andet bevis på, at tjenesterne er leveret.
  • Hvis du har solgt en digital vare, kan vi bede om dokumentation for, at kunden har downloadet varen.

Download vores vejledning.

Download nu

Se vores andre vejledninger om bedrageri, tvister og chargebacks.

Undgå svindel og bedrag

Få mere at vide

Hjælp til at undgå tvister og chargebacks

Få mere at vide

Cookies hjælper os med tilpasse PayPal til dig, og nogle er nødvendige for, at vores websted kan fungere. Cookies gør det også muligt for os at vise dig tilpassede tilbud og kampagner, både på vores og andre websteder. Du har selvfølgelig kontrollen. Du kan administrere cookies når som helst.