Hvorfor er den betaling, jeg har modtaget, ikke tilgængelig med det samme?

Hvis du er ny sælger og ikke har så mange salg registreret hos os, kan vi midlertidigt tilbageholde din betaling i op til 21 dage fra betalingsdatoen. Vi anbefaler, at du leverer så hurtigt som muligt, så du opnår større kundetilfredshed.

Din betaling kan typisk blive tilgængelig tidligere (inden for 7 dage ved indenlandske betalinger og 14 dage ved internationale betalinger), hvis følgende er tilfældet:

  • Du behandler en bestilling og markerer den som "Afsendt" (fysisk vare) eller "Behandlet" (digitale varer eller tjenesteydelser) på siden Transaktionsoplysninger på din PayPal-konto.
  • Kunden har ikke anmeldt nogen problemer angående købet.


Hvis betalingen er fra et salg på eBay, skal du gå til eBays kundeservice eller kontakte eBay for at få yderligere hjælp.

Hvis du ikke er sælger, men freelancer, bliver din betaling tilgængelig inden for 21 dage (hvis der ikke anmeldes nogen problemer med betalingen). Vi forsøger altid at hjælpe dig med at øge tilliden mellem dig og din kunde. Når tilliden er i top, kan vi bedre sørge for et sikkert betalingsmiljø på nettet.