Kontobegrænsninger.

Vi gennemgår jævnligt alle PayPal-konti. Det gør vi for at beskytte din konto og sikre, at vi opfylder vores juridiske og lovgivningsmæssige forpligtelser. En gennemgang kan medføre, at vi midlertidigt begrænser din konto.

Hvad er kontobegrænsninger?

Når din konto er begrænset, er der visse funktioner, du ikke kan bruge. Det kan f.eks. være, at du ikke kan overføre penge til andre eller din bankkonto, betale for køb eller modtage penge. Når vi begrænser dine muligheder for at administrere dine egne penge, kan det skyldes, at vi er bekymrede for din økonomiske sikkerhed, eller at vi er juridisk forpligtede til at gøre det.

Hvorfor begrænses PayPal-konti?

Nogle gange træffer vi ekstra sikkerhedsforanstaltninger og begrænser din konto. Det gør vi for, at beskytte dine penge, personlige oplysninger og handler. Der er generelt seks årsager til, at vi begrænser konti.

1
Vi skal overholde den lokale lovgivning eller den amerikanske FATCA-lov (Foreign Account Tax Compliance Act).

2
Vi har mistanke om, at nogen bruger din konto uden din tilladelse.

3
Din bank har meddelt os, at nogen har brugt dit kort eller overført penge mellem din bankkonto og PayPal-konto uden din tilladelse.

4
Du køber eller sælger varer med høj risiko involveret, f.eks. dyre varer eller varer i en branche, hvor antallet af tvister og chargebacks er højere.

5
Der er mange tvister eller tilbageførsler på din konto.

6
Du køber eller sælger varer eller tjenesteydelser, der er forbudte ifølge vores politik om godkendt brug.

Sådan fjerner du begrænsninger.

Hvis du vil fjerne begrænsninger på din konto, skal du som regel bekræfte nogle oplysninger på din konto, indsende noget dokumentation eller give os flere oplysninger om dine seneste aktiviteter. Det gør du ved at logge på din konto og følge vejledningen. Vi bekræfter dine oplysninger og fjerner som regel begrænsningen inden for 2 hverdage. Hvis vi har brug for flere oplysninger, eller hvis der opstår forsinkelser, sender vi dig en e-mail.

Ofte stillede spørgsmål.

Hvilke oplysninger har PayPal brug for?

Det afhænger af din kontotype, og hvorfor kontoen er blevet begrænset. I de fleste tilfælde skal vi bekræfte identiteten for en eller flere brugere på din konto, bekræfte dine virksomhedsoplysninger og have bekræftelse på, at den primære autoriserede bruger har tilladelse til at handle på vegne af virksomheden.