Hvorfor er min eBay-betaling tilbageholdt?

Når du bliver betalt for varer, du sælger på eBay.com, er din betaling muligvis ikke tilgængelig med det samme. Pengene er normalt tilgængelige inden for 21 dage eller tidligere for at sikre, at dine kunder modtager deres varer.

Dine betalinger kan være afventende på din PayPal-saldo fordi:

  • Du er ny sælger (enten på eller uden for eBay).
  • Din sælgervurdering på eBay er "under standard".
  • Den betaling, du har modtaget, kan være betragtet som usædvanlig for dit salgsmønster.
Forsinkelse af betalinger er en almindelig branchepraksis, vi implementerer, for at sikre et trygt og sikkert miljø for både kunder og sælgere. Ved at placere dine penge på din afventende saldo kan vi sikre, at der er penge nok på din PayPal-konto til at løse eventuelle problemer, der måtte opstå med din konto, f.eks. chargebacks eller tvister. Hvis du taber en chargeback, kundeklage eller i tilfælde af andre betalingstilbageførsler, bruger vi disse penge til at tilbagebetale kunden. Dette giver PayPal-kunder tryghed, når de handler med dig og skal foretage købet.

Se mere på din sælgerside på eBay for at få flere oplysninger om årsagen til denne tilbageholdelse, og retningslinjer for hvordan du kan forhindre, at fremtidige betalinger bliver tilbageholdt.

Du vil også kunne se en meddelelse på din PayPal-konto.


For at sikre en vellykket betaling opfordrer vi altid sælgere til at følge disse anbefalede fremgangsmåder:
  • Medtag tydelige billeder og detaljerede, nøjagtige beskrivelser af de varer, du sælger
  • Oplys forsendelses- og ekspeditionstid, -omkostninger og -metoder
  • Send varerne hurtigt
  • Oplys sporingsnummer
  • Oplys din returpolitik på forhånd
  • Kommuniker med kunderne og svar på forespørgsler hurtigt og professionelt
  • Gennemgå alle meddelelser fra PayPal