Hvordan fjerner jeg en begrænsning på min konto?
Før du går i gang
En begrænset konto betyder, at der er visse ting, du ikke vil kunne gøre med din PayPal-konto. Du vil f.eks. ikke kunne sende eller overføre penge. Som regel beder vi dig om at gennemføre nogle trin for at fjerne begrænsningen på din konto.
Gå til Løsningscentret, eller klik på klokkeikonet øverst på din oversigt for at få mere at vide.
Hvis du har gennemført alle trinnene, og din konto stadig er begrænset, betyder det et af følgende:
- Vi har allerede gennemgået din konto og sendt dig en e-mail, hvor du bliver bedt om flere oplysninger.
- Vi er stadig ved at gennemgå de oplysninger, du har givet os.
Hvis du skal uploade dokumenter, kan du se vores tip til at indsende dokumenter.
Den tid, det tager for at løse en kontobegrænsning, afhænger af, hvor kompleks den specifikke sag er.
I de fleste tilfælde kan vores kundeserviceteam ikke fjerne din begrænsning over telefonen. Vent på, at vi kontakter dig.
Hvis du har modtaget en e-mail om, at din konto er begrænset, men du ikke kan se begrænsningen i Løsningscentret, kan e-mailen være falsk. Videresend e-mailen til phishing@paypal.com, så undersøger vi den for dig.
Når du har videresendt e-mailen til os, skal du slette den fra din indbakke. Hvis du har klikket på links eller downloadet vedhæftede filer, skal du logge på din konto og tjekke dine betalinger. Du bør også ændre din adgangskode.