Hvad er en tilbageførsel, og hvorfor fik jeg en?
Når en kunde anmoder om en tilbageførsel hos sin kortudsteder, betyder dette, at vedkommende bestrider en opkrævning og beder kortudstederen om en tilbagebetaling.
Kunder kan starte en tilbageførsel inden for 180 dage efter betalingsdatoen.
En kunde kan anmode om en tilbageførsel, fordi vedkommende:
- ikke har modtaget sin vare
- har modtaget en beskadiget eller defekt vare
- ikke kan genkende en betalingskortopkrævning
- blev opkrævet mere end én gang i forbindelse med en betaling
- ikke har godkendt en betaling.
Hvis du modtager en tilbageførsel, giver vi dig besked. Hvis du ikke er enig i, at en tilbageførsel er gyldig, kan du hjælpe os med at bestride den ved at angive oplysninger om transaktionen i Løsningscenter. Det tager typisk 30 dage for os at bestride en tilbageførsel, og det kan tage kundens kortudsteder op til 75 dage at svare på en anmodning om tilbageførsel og træffe en endelig afgørelse.
Sådan løser du en klagesag vedrørende tilbageførsel:
1. Gå til Løsningscenter.
2. Vælg den sag, du vil arbejde på.
3. Læs statusoplysningerne for klagen, og klik på Svar nu.
4. Vælg en af nedenstående muligheder for at løse klagesagen vedrørende tilbageførsel:
- Indsend gyldige sporingsoplysninger for at bestride tilbageførslen.
- Indsend gyldigt bevis for en tilbagebetaling (enten inden for eller uden for PayPal) for at bestride tilbageførslen.
- Accepter ansvar for tilbageførslen.
5. Fremlæg bevis for tvisten (udover sporingsoplysninger).
6. Klik på Fortsæt, og følg den angivne vejledning.
En tilbageførsel er ikke det samme som et PayPal-krav. Tilbageførsler behandles indbyrdes mellem kortudstederen og kortindehaveren, uden PayPals indblanding. Ved en tvist om en tilbageførsel træffes afgørelsen alene af kortudstederen, og vi har ikke indflydelse på udfaldet.
PayPal opkræver et gebyr (baseret på den modtagne valuta) hos forhandleren, når køberen opretter en tilbageførsel hos sin kortudsteder.
Hvis transaktionen er omfattet af politikken om sælgerbeskyttelse, vil PayPal dække beløbet for tilbageførslen, og tilbageførselsgebyret vil ikke blive opkrævet. Du kan se tilbageførselsgebyret og -behandlingen i vores brugeraftale.